STENOVN / PIZZAOVN STÅL


Generel information om Stålovne:

Denne type stenovn er udviklet i Italien. Stenovnens og pizzaens hjemland.

Stenovne af stål er udviklet for at tilfredsstille et behov om lynhurtig opvarmning, fleksibilitet og maximalt varmeflow. Kan sidestilles med en havegrill.

Stenovne af stål giver derfor nogle anderledes muligheder, end en kuppel stenovn produceret af sten.

Flere af vores modeller kan leveres alene som top. Altså uden understel. Stenovnen kan derved stå frit på et bord eller en anden opbygning. Alternativt kan stål stenovnen indbygges efter egen fantasi.

Flere typer stenovne i stål kan leveres komplet med stel monteret med hjul. Dermed er det muligt at flytte stål stenovnen rundt fra sted til sted, eller den kan køres ind i garagen efter brug.

Alt efter størrelse, vejer en stenovn af stål ca. 150 kg. modsat vejer en stenovn typisk fra omkring 450kg og opefter.

Stenovne i stål har en meget hurtig opvarmning, typisk 15 minutter (kan variere lidt efter vejrlig i form af temperatur og blæst). Opvarmningstiden har bland andet, gjort denne type stenovn særdeles populær, da det passer perfekt ind i en travl hverdag.

Stenovne i stål, bør egentlig kaldes for pizzastenovn. Denne typer ovne er fremragende pizza bagere. Brændkammeret er mindre end i andre typer stenovne, og ovnen har en opbygning som er perfekt for pizzabagning.

Når man bager pizza i en stenovn, skal det ske via flammer. Gløder er ikke nok. Det er den eksplosive høje varme i stenovnen  som gør, at det er muligt at bage nærmest himmelske pizzaer. Pizzaer der er Sprøde hele vejen igennem, ingen våde områder, og råvarer der smager af netop dét, som de nu engang skal smage af.

Dermed ikke sagt, at stenovne af stål ikke fungerer godt til bøffer, stege, tærter, bagværk og desserter. Det gør de ganske vist, men man skal være klar over, at der oftere skal tilføres brænde.

Men gør det noget ? Det er jo hygge. Ægte hygge med et glas godt rødvin, ildens knitren, i selskab med familie og gode venner.

Stenovne af stål har ikke samme kapacitet som kuppel stenovne af sten. Bage arealet er typisk mindre.

Men er det stenovnens primære formål at bage super dejlige pizza, så går man aldrig forkert af en stenovn i stål.

Og vupti. Ca. 80 sekunder, så er pizzaen bagt, og der er plads til en ny. Så selvom bage arealet i stenovnen ikke er så stort, så er kapaciteten enorm.

For at få den optimale brug af din stenovn, er det nødvendigt med det rigtige værktøj. Der skal bruges en kobberbørste, en pizzaspade og en pizzavender.

Vi har samlet et lækkert sæt med de 3 dele. Se mere her >>>    

Stenovn af stål. Pleje og vedligehold:

Alle stenovne i stål fra pizzastenovn.dk er produceret i absolut bedste rustfrie stål. Dog findes der ingen rustfri stål, som ikke kan ruste. Ikke ruste på samme måde som vi kender fra biler. Her er tale om såkaldt "flyverust". 

Derfor er det en god idé at indsmøre sin stål stenovn i rustfri petroleum, et par gange om året. Så har man altid en stenovn som er lækker og smuk at se på.

Med de fleste stenovne i stål medfølger et cover ved leveringen. Brug det! Så har du også en pæn stenovn om mange år.

Indvendig i stenovnen skal der fjernes aske efter behov. For meget aske i stenovnen, giver mindre brænde energi.