5 TIP til den gode optænding og brændeevne i din pizzastenovn

oprettet d.

5 TIP til den gode optænding og brændeevne i din pizzastenovn

 

 

Når du har en pizzaovn, så er det vigtigt at have fokus på at tænde rigtigt op og vedligeholde den brændeevne som er helt speciel for en pizzaovn fra os ... 

 

Start med at tænde op med brænde midt i ovnen. Det er vigtigt at bruge tørt brænde, for at sikre den rigtige brændeevne. Bruger du for vådt træ vil det ryge alt for meget og du vil ikke opnå de høje temperaturer som er essentielt for en pizzaovn.
Brug til at starte med små stykker brænde og lad dem tage ild. Tiilfør derefter størrer stykker indtil du har en fornuftigt bål i midten af ovnen. Der skal være flammer og ovnen skal gerne op på omkring 300 grader før den er klar…


når der er godt gang i flammerne og ovnen er ved at være i temperatur, så tag din stålkost og skub træ og gløder til den ene side af ovnen og du er klar. 

 

Der er følgende 5 tip til at bibeholde din brændeevne i ovnen: 

 

1: Når du skal fylde nyt brænde ind i ovnen, så læg ikke dit brænde direkte ind i ilden, men læg det i modsatte side af ovnen, til det er oppe i temperatur. Læg det herefter over i det brænde som flammer.

 

2: Læg ikke træ ovenpå for meget aske. Brænde har brug for ilt og det forhindrer asken. Tag i stedet din spartel og læg brændet over i modsatte side af hvor du har dit ´bål´ liggende. Fjern asken til et hjørne i ovnen eller i en askespand og læg derefter træet med flammer tilbage, hvor du tog det fra. Så er ilden og varmen så ren som muligt.

 

3: Når du lægger træ i din pizzaovn, så undgå at smide det derind. Det kan forårsage små revener i bundstenen, som gør, at bundstenen i ovnen med tid kan miste varme. Læg i stedet dit brænde forsigtigt ind i ovnens åbning og før det, med din pizzaspartel, på plads i modsatte side af brænde med ild indtil det er rettet temperatur jf. punkt 1.

 

4: Hvis du ønsker en pizza som er bagt hele vejen rundt, så kan du med stor fordel bage din pizza, hvor der er ild i dit brænde, altså ikke med gløder. Ilden er med til at skabe cirkulation i ovnen og derved fordele varmen helt korrekt efter ovnens egenskaber.

 

5: Når du lægger en pizza på den varme sten i pizzaovnen, så starter den med det samme med at blive tilberedt, da stenen er utrolig varm. Du kan med fordel efter et kort stykke tid flytte pizzaen på et nyt sted i ovnen, da det er brandvarmt og derved giver den helt perfekte skorpe på din bund.

 

Velbekomme :) 

 

HUSK, at når du har lavet din pizza og skal toppe den af med en velsmagende hvisløgsolie, så kan du bruge denne opskrift >>

 


/Pizzastenovn.dk 

 

 

 

 


Kommentar(er) 1

  • peter
    peter

    Hej Jeg oplever at stenene i midten ikke kan holde varmen, hvad gør jeg forkert. Jeg tænder op i midten, og flytter efterfølgende brændet ud til en af siderne, det er her jeg oplever at varmen forsvinder og pizza dejen hænger fast. Vh Peter

    Svar

Skriv din kommentar